Sammen skaber vi et bedre Danmark

I Danmark står vi i skrivende stund med en større og større følelse af uro blandt befolkningen hvad angår de eftersigende uoverskuligt store samfundsmæssige problemstillinger som rejser sig foran os kaster en skygge på dette ellers så yndige land. Det er nemt, når vi tænder for tv'et eller internettet, at lade sig rive med og bukke under for disse oftest negative og undertrykkende nyheder. Hvis vi ikke er forsigtige kan vi sætte os selv i en apatisk tilstand på et tidspunkt i vores historie som netop kalder på det modsatte. Altså en viljestyrke og et samlet kreativt fokus for at finde løsninger, på bedste demokratiske facon, på disse menneskeskabte udfordringer.

“Vi morer os ihjel” er en bog af professoren Neil Postman, med en tanke provokerende titel, der beskriver hvordan teknologier såsom tv’et, og i mere moderne forstand internettet, har formet vores informations landskab og hertil vores samfund. Det vil med andre ord sige at når teknologier blive introduceret i samfund stiller de krav til hvordan de kan blive brugt. I vores henseende betyder det at vores information har tilpasset sig deres medium. Forfatteren kommer med et eksempel med Reagan og præsidental valget i 80'erne. Reagan, som er forhenværende skuespiller, så sig godt ud på tv, hvor andre ligeså håbefulde og kvalificerede kandidater ikke gjorde. Dette taget i betragning og at de politiske debater formede sig til hvad der var "bedst tv", altså underholdnings paradigmet, og ikke efter hvordan vi kunne fremme den bedste demokratiske samtale, havde en betydlig vigtighed i udfaldet af valget dengang. Et prangende eksempel i dag ville være Trump, ens egen holdning tilsidesat om personen, som også ser sig godt ud på tv og har formået at gøre politik og den demokratiske debat "underholdende" igen ville nogen mener. På denne måde kan mediumet, hvorfra vi får vores information, være med til, for eksempel, at diktere hvem der bliver valgt som præsident.

Neil Postman forklarer yderligere at da kommunikations revolutionen gjorde sit indtog i midten af det 18 århundrede gik vi fra et samfund hvor information var en mangelvare til et være allemands eje. Mangel på information kan være farligt men det modsatte er ligeså. Kommunikations overflod er et nyt samfundsproblem. Vi har på mange måder en kultur der er engageret i at genere tonvis af information som vi senere hen ikke ved hvad vi skal stille op med. Vi ved ikke hvordan vi skal hverken kategorisere eller klassificere dette. Vi er blevet mindre sammenhængene i vores forståelse af information. Den røde tråd er gledet ud af vores hænder. Der var et tidspunkt hvor information var associeret med en handling, dvs. folk søgte information med henblik på at løse et problem i deres liv. Og at opsøge information var måden hvorpå folk kunne få løst deres problem. Hvornår er information af en alvorlig tone, for eksempel krig af diverse skiggelser, blevet til utilsigtet underholdning? Sidder vi i virkeligheden, som hans titel antyder, og morer os ihjel? Sidder vi i virkeligheden passivt og kigger på vores egen undergang transmitteret gennem tv'et og internettet? For at bringe os tilbage på sporet. Informations overflod kan føre til en følelse af håbløshed. Det kan lede os hen imod et samfund hvor vi ikke længere kan skelne mellem hvad der er relevant og ikke er relevant længere. Det bliver en trussel, ikke blot for ens sindsro, men også ens menings dannelse og derved det virkeligheds billed vi skaber for os selv. For meget information kan gøre os handlingslammede og få håbløsheden til at sætte ind og vi bliver tilsyndeladende ligeglade med de samfundsmæssige ændringer der foregår omkring os.

Vores sprog bliver aktivt formet af vores kultur og vores kultur bygger på delt viden, med andre ord delt information. Da vi ikke længere får information samme sted fra, hvordan kan vi så forvente at tale samme sprog? Når den tydelige effekt af hvad det sige at vores samfund oplever en opdeling, på nuværende tidspunkt, på bagrund af hvor vi søger vores information, vores viden fra, er det som at tale et fremmedsprog i eget land. Skal svaret så findes i en forsøgt centralisering af vores informations landskab og en nødvendig begrænsning på vores ret til at ytre os frit? Næppe. Den objektive sandhed rummer nuancer og flere perspektiver gør den kun tydligere og ikke svagere for os at se. Svaret mener vi skal findes i en konsolidering af viden, repræsenteret blandt borgerne, tilegnet sig fra forskellige kilder og hårdt lærte erfaringer hvor vi derpå kan mødes og tilstræbe os en fælles virkelighedsforståelse endnu engang. Vi er ikke trænet i hvad det vil sige at være medie kritiske. Mange af os er ikke trænet i den videnskabelige metode og hvor anvendelig og nyttig den er for os i dag. Vi har ikke, som samfund, haft fokus på at styrke den demokratiske debat for eksempel gennem vores skolegang eller sågar helt fra barns ben. For at blive hørt ser mange af de yngre generationer sig nødsaget til at tage “udemokratiske metoder” i brug for at råbe vores magthavere op og for overhovedet at blive hørt. Manges tilgang er stadigvæk at vi forventer nogle klare det for os og de vigtige beslutninger bliver tager andetsted.

Bedre Danmark er en netop opstartet fredelig græsrodsbevægelse der ønsker at genopbygge vores samfund og reetablere den manglende demokratiske debat, ude i lokal samfundene, så vi står bedre rustet i tiderne der udspiller sig nu. En sandheds kampagne vi har lanceret, forklaring følger, danner rammen om de møder vi afholder, fysisk såvel som online, hvis formål er at lindre forvirringen og skabe et hårdt tiltrængt overblik.

Vi føler os kaldet til at påtager os et personligt ansvar og ikke se os selv som ofre for en rivende samfundsudvikling vi ikke har noget at skulle sige om. Ved at svømme over og stille os op på en kampe sten kan vi skue ned over den strømmende og rasende flod af information, der er blevet en så bekendt del af vores hverdag, og danne os et hårdt tiltrængt overblik i disse tumultiske tider. Det er okay at dyppe tæerne, men vi skal passe på at floden ikke lader os rive med. Ved at tage personligt ansvar for hvordan vores samfund udvikler sig opnår vi vores brændende ønsker om frihed fra at andre kan diktere hvordan de vil have vores verden til at se ud. Skal vi male vores verden med vores forfædres flotte og demokratiske maler strøg, i fulde glædestrålende farver, eller med hårde totalitære penselstrøg?

Latterliggørelse er eroderende for en fælles forståelse og positiv, fremgangsrig samtale. Det kan være ligeså svært at kunne identificere disse aspekter i en selv og væremåde som det er let at forstå dets ødelæggende adfærd. Men, ved netop at mødes fysisk, undgår vi med større sandsynlighed disse negative effekter for det er ikke ligeså nemt at udskamme og gøre grin med en persons holdninger, som oftest bunder i en vis alvor givet emnet, når de sidder overfor en, og man kan se deres sjæle vinduer noget tyderligere. Når vi ser antastninger i samfundet til at reducerer mennesket og dets talrige dimensioner ned til enten god eller ond, som defineret af mediernes eftersigende “objektive” linse, skal vi især passe på at vi ikke lader vores virkelighed smitte af fra denne verden der blive forsøgt givet til os.

Når vi mennesker pontifikere om hvor mon håbet er blevet af er det værd og konfrontere sig selv med spørgsmålet, hvor man på daglig basis ligger sit fokus. Hvis man, uskyldigt som det nu engang virker, tænder for TV’et eller et mere moderne eksempel internettet, for at slappe af, men rammer plet skud lige ind i talrige visuelle billeder af krig, død og ødelæggelse, som underbevidstheden bagefter skal gå ind og processere og forstå at tyde, hvad er det så helt præcist vi manifesterer ind i vores eget liv hvis ikke det er håbløshed og fortvivlelse? Man hjælper ikke uskyldige ofre for krig på hverken begge side af en betændt konflikt ved at ligge sit fokus her. Det skal findes andetsteds.

Vores individuelle virkeligheder bliver skabt på baggrund af den information vi interagere med på en daglig basis. Det er med til at influerer vores tankestrømme i bestemte retninger. Med tankens kraft skaber vi herefter den virkelighed der tilsyneladende ligger “uden for os”, men som i virkeligheden bliver skabt inden i os selv. Det interessante i disse tider er ikke hvad medierne rapportere om, men hvad de undlader at rapportere om. Det kan være svært at forestille sig. Men, som den kendte psykologiske illusion hvor nogen enten ser en gammel dame eller en ung kvinde, kræver det at man først og fremmest er villig til at ville se de nuværende samfundsproblematikker fra en helt anden og må man vove påstå forfriskende vinkel.

Netop derfor har vi skabt en kampagne, sandhed.dk, som forsøger at nå ind til en fælles forståelse og sandheden af hvilket spil der udspiller sig netop nu af episke proportioner. Som en informations labyrint bliver man ledt ind af det første kritiske spørgsmål man stiller til hvad der i virkeligheden foregår og den underliggende dagsorden. Dernæst er det en process med at finde ud af hvilken information der hjælper en på vej og hvilke der leder en i ring i ens større udvidende forståelse af hvad der foregår og ens egen personlige rolle. Vi har valgt at kalde kampagnen for sandheds kampagnen og alle vores møder, omen de er fysiske eller online, tilstræber sig efter at give os medborgere et hårdt tiltrængt overblik og nå ind til en fælles sandhed, en kerne forståelse, vi alle kan bruge til noget for at kunne navigere vores moderne informations landskaber som oftest billedlig talt kan virke som at navigere i en stor labyrint på egen hånd. Det er muligt at lindre forvirringen og danne sig et overblik, men kun hvis man tappert sætter ud på denne rejse selv. Herefter vil man støde på folk der er på selvsamme rejse og det er her samarbejdet for alvor kan begynde. Du kan læse mere om det her.

Det kan virker overvældende at skulle sætte skub i disse samfundsændringer, men det starter først med os selv og en vilje og lyst til at være forgangsbærende i disse tider. Som antropoloen Margaret Mead så rigtig sagde: "Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world. Indeed, it is the only thing that ever has." Hver kulturel forandring der fryder vores samfund i dag startede med en håndfuld engagerede individer. Vi har alle blevet givet livets gave der er vores fri vilje til at bestemme hvilken virkelighed vi vil skabe for os selv. Hvad vores medmennesker vælger er op til dem. Vi har valgt at lægge fokuset på at få engageret og mobiliseret folk til at skabe et fælles rum for dialog og den demokratiske process for derved at få skabt en bølge af danskere der arbejder på at skabe et bedre samfund for os alle. Det at vi mennesker er udstyret med egen fri vilje er ikke en bagatel men en yderst vigtig indsigt for at se manifesteret de ændringer vi så inderligt ønsker. Dette kræver en refleksions process, som svarer til sommerfuglens puppe, hvor vi får rig mulighed for at udfordre hvad vi troede var sandt, som viste sig af været falsk, og hvad vi troede der var falsk som viste sig at være sandt. Dette er en individuel, men dermed sagt også kollektiv, process.

De universelle love i universet er gældende for alle og så længe man tillader folk deres egen fri vilje opstår der en balance. Men her indtræder en fundamental forhindring for nogen grupper af mennesker der ihærdigt prøver at få andre til at manifestere deres virkelighed sammen med dem ved at projektere det ud igennem tv’et og internettet og prøver at få os andre "uinitierede" til at tro at det er en uundgåelighed. Hvis det hele dog var uundgåeligt, hvorfor har de så til stadighed et behov for at overbevise os andre om det?

Det vi sender ud får vi igen. Det vil med andre ord sige at hvis vi fortsat holder fokus på krig, død og ødelæggelse skal vi ikke se os selv overrasket over hvor vores samfund er på vej hen og hvad der ligger tilrettelagt for den næste generation. Derimod hvis vi indser dette som en grundlæggende fundamental lov i universet og indser ens eget ansvar i hvor man lægger sit fokus ikke blot er helt trivielt og ikke blot er “underholdning” eller afslapning efter en hård lang arbejdsdag, hvad har vi så tænkt os at sætte i stedet for denne virkelighed inde i en virkelighed realiseret igennem medierne?

Hvad vil det sige at leve i fællesskab? Selv ordet består af to andre, en sammensætning af fælles og skab. Det vil sige noget vi skaber fælles. Fællesskab er ikke udelukkende et fænomen der kan observeres og dateres helt tilbage til romersk tid da kejseren brødfødte og gav folket skuespil for at forebygge potentielle voldelige oprør. Vi skal, igen, kunne bruge hinanden og skabe en fælles kulturel norm for at mødes og diskutere kritiske samfunds problemstillinger så det at leve i fællesskab ikke forplanter sig i vores bevidsthed som værende et synonym for brød, cirkus og underholding af diverse former. Dette er en samfunds kritisk funktion. På samme måde som hvis vi sammenlignede vores samfund med en syg krop. Da er det at vi, ligesom kroppen, i fællesskab skal begynde at arbejde sammen på en løsning med det bedste mulige udfald for alle.

Udover sandheds kampagnen, som vi har fået skudt godt i gang nu, har vi også stillet en række digitale værktøjer til rådighed som alle har det til fælles at de er skabt med en intention og et håb om at styrke de lokale samfund og danne nære fælleskaber og relationer blandt vores medborgere i en overgangsperiode for menneskeheden som kalder på selv samme. Dem kan du læse mere om her.

Hvis vi, for et kort øjeblik, forstiller os at vi som samfund vandt alle vores politiske håb, mål og drømme, men stadig ikke havde fokus på at leve i fællesskab med hinanden og alt det indebærer, hvor langt tid ville der så gå før vi ville ende i en tilnærmelsesvis lignende situation som vi står overfor i dag? Hvor meget af vores historie gentager sig selv i dette øjeblik på grund af adfærdsmønstre som ikke gavner os længere? Det er ikke et udefra kommende problem der har skabt den situation vi står overfor i dag, det er os selv og derfor ligger svaret netop her. For at skabe det samfund, det Danmark, vi så inderligt ønsker skal vi hver især transendere den nuværende måde og tænke os selv ind i den demokratiske debat i det 21 århundrede. Vi skal have mere selv indflydelse og ikke sætte os selv i en offer rolle for hverken politikernes eller nogen andres beslutningstagninger. Det er hele mentaliteten vi skal have ændret for at kunne realisere de små spade begynderskridt henimod en lysere fremtid.

Hvis man da tror på liv efter "døden" og spørge sig selv i disse tider hvad meningen er med at være lige præcis her på dette tidspunkt er der kun en der kan svare på det og det er dig selv. Vi er alle på vidt forskellige rejser, men et hoved fokus binder os dog sammen hvilket er at redde planeten fra de negative kræfter, omen usynlige de så måtte virke, der har holdt hende og menneskeheden i lænker. Vi skal igen varetag styringen om planeten jorden. Vi skal passe godt på hende og påtage os dette ansvar for derefter at tage skridtene videre derfra mod højder endnu ikke anet, men som breder sig ud til det større omfavne og ekspansive univers fyldt med liv og andre forundeligheder der venter på at blive genopdaget. Lad genforeningens jubel runge og frihedens sejrsdans gå sin gang i de danske gade snarligt og overalt på jorden. Lad os manifestere et bedre Danmark sammen nu! Lad os møde ude i lokal samfundene og tage demokratiet tilbage hos folket hvor det høre hjemme. Påvegne af vores generationer men i særdeleshed også for den næste.

Vi håber meget du vil have lyst til at være med. Du kan holde dig opdateret hvornår vi holder de næste møder i vores kalender på forsiden og du kan også selv oprette et møde ved at klikke her.